Vores efterårstur til Andalusien i starten af oktober var lidt anderledes end vores tidligere rejser. Det var nærmest en grupperejse med base i Fuengirola og 4 indlagte udflugter, som Hjerting rejser havde sammensat. Det meste gik fint, en smule knap så godt, men vi fik set nogle spændende steder, og vejret var bare skønt hele ugen.

Udflugten til bjergbyen Ronda var en dejlig oplevelse. Vores 65 mand store gruppe fulgte Jesus rundt i den gamle bydel. Ja - Jesus var navnet på den ene af vores 2 lokale guider.

Vi fik selvfølgelig set den kendte bro Puente Nuevo, der blev bygget i 1793. Broen går over en ca. 100 meter dyb kløft og forbinder Rondas gamle bydel med en nyere del.

Men Ronda havde meget mere at byde på.

 
  Ronda ligger højt oppe og er omgivet af bjerge, så der er de mest famtastiske udsigter. Den gamle by er smuk og charmerende, og der er bemærkelsesværdigt få butikker og restauranter. Centrum er en lille plads og en lille park ved kirken og rådhuset, ren fred og idyl. Butikker og restauranter er der nu masser af, de ligger bare lige udenfor den gamle by.
 

Bents ben var ikke særlig samarbejdsvillige, så jeg gik turen rundt med guiden og bagefter tog vi turen sammen i hestevogn.

Vi var begge med indenfor i tyrefægterarenaen, som er den ældste i Spanien. Nu er der kun tyrefægtning en enkelt weekend om året.

Det var skønt bare at sidde og nyde vejret og omgivelserne, hvilket Bent så gjorde, mens jeg gik på tur med kameraet.

 

Næste tur gik til Gibraltar, og det var spændende sådan at komme til Storbrittanien.

Gibraltar er stort set en kæmpe klippe med en smule land udenom. Ikke ret stor, men alligevel er her alt, hvad et selvstændigt landområde har brug for lige fra lufthavn til fodboldlandshold. Og det er meget engelsk selv om indbyggerne kommer fra rigtig mange lande.

Vi fik det første glimt af Gibraltar, da vi var på vej til grænsekontrollen.

Efter en pause, hvor vi fandt lidt mad på hovedgaden Main Street, blev vi kørt rundt på den lille halvø i adskillige mindre busser. Pladsen var trang i de små snævre gader i selve byen, men udenfor var der lidt mere plads.

Og så gik turen op ad klippen, og trods disen kunne vi se Gibraltar nedenfor og en del af den sydspanske kyst.

Vi endte et godt stykke oppe ved Sanct Michaels cave, en stor og meget flot drypstenshule, der bruges til koncerter. Udenfor fik vi hilst på de berømte og vildtlevende Gibraltar aber, der kan være ret flabede, når de jagter mad.

 
 

Så gik turen til det gamle mauriske palads Alhambra, og det havde jeg glædet mig rigtig meget til. Det var en aftentur, så vi startede fra hotellet om eftermiddagen, og kørte nordpå gennem enorme områder med oliventræer. Vi holdt en kort pause i Granada, hvor vi knap nok havde tid til at spise, før vi skulle videre.

Alhambra ligger højt og er et større kompleks med flere paladser opført af forskellige bygherrer på forskellige tidspunkter. Vi fik en guided tur rundt og fik set de helt vidunderlige udsmykninger, som prægede vægge og lofter i mange af bygningerne. Udenfor var der lys på bygningerne og det så meget flot ud, ligesom der var fin udsigt til byen nedenfor.

 

Alhambra er en kæmpestor turistattraktion, og der er en masse restriktioner, når man besøger det. Man guides rundt af Alhambras egne guider, og vores danske guider måtte ikke blande sig. Man lukker kun 300 gæster ind i timen, og man skal følge sin gruppe hele tiden. Denne aften var der dog ikke fyldt, så vi havde heldigvis pænt med plads.

Alligevel ville jeg have foretrukket at se det hele i dagslys, for helheden og udenomsarealerne gik tabt i mørket.

Oplevelsen fik jeg for mig selv, for efter lidt snak frem og tilbage, besluttede Bent sig for at blive hjemme på hotellet. Det var en god beslutning, for der var en del gåen og mange trin og trapper, som det var lidt svært at se i mørket.

 
  Den sidste udflugt var en halvdagstur til Malaga, hvor vi bl.a. fik en flot udsigt over byen. Vi valgte at blive i byen og moslede rundt i gaderne. Jeg fik set byens lille fine Picasso museum, mens Bent sad og kiggede på menneskemylderet på en lille cafe udenfor. Og så tog vi med toget hjem til Fuengirola.

Vi havde base i Fuengirola, hvor vi boede på et strandhotel. Mellem hotellet og og stranden var kun vejen og så den lange brede promenade, hvor der var masser af cafeer og butikker og masser af liv.

Her var aldeles pragtfuldt, hvilket ikke mindst skyldtes vejret. Det var simpelthen sommer i oktober med temperaturer på omkring 25 grader om dagen.

 
  I weekenden var der fest i Fuengirola og det satte sit præg på byen. Overalt mødte man kvinder og piger i det helt store flamingoskrud. Mændene var steget til hest eller styrede fine hestevogne rundt i byens gader - mange iført både hat og cigar. Det så meget festligt ud.

Vi fik morgen- og aftensmad på hotellet, så frokosten sørgede vi selv for. Vi var ikke megasultne, men blev selvfølgelig fristet - ikke mindst af en gang tapas.

I Malaga faldt vi over en cafe, hvor man kunne bestille montaditos, som viste sig at være små lækre sandwich.

I Fuengirola fik jeg en kæmpe rejecocktail med syndige mængder dressing.

Andre dage blev det bare til en helt almindelig sandwich.

 

Hotellet var af ældre dato og lidt slidt, men det fungerede udmærket. Udsigten fra vores altan var ikke specielt fantastisk, men det var alligevel skønt at sidde derude om aftenen, hvor det stadig var lunt og dejligt. Der var også nok at kigge på, for der var livlig trafik på gaden nedenfor.

Morgen- og aftensmad var inkluderet i prisen. Det var buffeer, ikke specielt fantastisk, men dog ok - især når vi tog rejsens pris i betragtning.

Faktisk fik vi ganske meget for pengene, og de 2 danske guider, som Hjerting havde hyret, var fremragende. Det var 2 kvinder, som boede i området og havde boet der i mange år, så de vidste meget og ville meget gerne fortælle.

 
Vi var i Andalusien 3.10. til 10.10. 2016. Vi rejste med Hjerting Rejser og boede på hotel Las Piramides i Fuengorila.