Ligesom sidste år havde vi ingen rejseplaner for ferien, men det elendige danske sommervejr lavede om på det hele, så ret sent bestilte vi en rejse til Kroatien for at få bare en uge med sol og sommer.

Det fik vi også rigtig meget af, men det var højsæson i Kroatien, og der var rigtig mange mennesker overalt.

Vi boede ved Adriaterhavskysten i udkanten af Makarska på et nyt stort hotel placeret lige ud til det blå hav. Vi fik en stor flot lejlighed med hele 2 altaner, men på hotellets bagside. Vi havde altså udsigt til bjerge og ikke til vand. Først blev vi skuffede, men det var egentlig ganske ok, for altanerne havde skygge det meste af tiden, og det var meget varmt.

 
 

Strandpromenaden løb mellem hotellet og stranden. Gik man til højre endte man i Makarskas centrum 4 km væk, og gik man til ventre kunne man fortsætte 4 km ad en grusvej omgivet af natur. Begge veje løb promenaden tæt ved kysten.

Vejen mod Makarska var fyldt med butikker og restauranter og den var proppet med mennesker på vej til eller fra stranden med tæpper, picnickurve, badedyr og alskens andet udstyr til strandturen.

Det var skønt at sidde i skyggen i en af cafeerne ved promenaden, og bare nyde det livlige scenarie.

Man kunne køre med et lille tog de 8 km frem og tilbage ad promenaden, og vi kørte med et par gange, bl.a. ind til Makarska centrum. Jo nærmere vi kom, jo mere mylder var der.

Makarska er den største by i området, og den lå smukt placeret ud til vandet og med Biokovobjergene bagved, som det ses på billedet herunder.

Makarska-riveraen strækker sig over 60 km og begynder lidt syd for Split og ender et stykke syd for Makarska. Hele vejen ligger små badebyer.

 

 
 

Eneste mulighed for at komme rundt er via den tosporede og snoede kystvej, der er voldsomt trafikeret. Det er også en smuk strækning, hvor man kan kigge ned til de mange små badebyer, der ligger langs kysten.

 

Vi besøgte flere af de små byer, der egentlig er ret ens. Her er en lille by med en lille havn og en lille strand. Og så selvfølgelig en havnepromenade med restauranter og butikker.

Fælles for byerne var også manglen på parkeringspladser.

 
 
 

Byen Omis skilder sig ud, dels fordi kystvejen går lige igennem i niveau med havet, og dels fordi der er en kløft ind mellem bjergene. Omis er en skøn lille by med små snævre gader, hvor små resturanter ligger ganske tæt.

Vi tog en sejltur op gennem kløften til endestationen, hvor en større restaurant lå i skoven. Det var et rigtigt udflugtssted med legeplads, minigolf, mad, is og kager. Vi spiste dejlig grilmad, før vi tog med båden tilbage til byen.

En flot sejltur op gennem kløften med frodig vegetation nederst og bagved de høje næsten nøgne klippesider.

Fra en af kystbyerne lidt syd for Makarska fik vi en tur med jetbåd, der drønede hoppende af sted på vandet. Vi fik både set de tætpakkede strande og Makarska fra vandsiden. Turen gik helt ud til vores hotel, der var det nordligste hus i byen.

Kranen foran hotellet bliver brugt til bongyjump

 

Vi var 150 km fra Dubrovnik og selvfølgelig ville vi benytte den lejede bil til en tage turen og se den berømte by, men det gik ikke helt efter planen. Selve turen tog omkring 3 timer, inklusive et par stop for at få mad og kaffe. Det var en skøn tur gennem et fantastisk smukt landskab. Vi viste dog ikke, at man skal køre nogle km gennem Bosnien-Hercegovina og dermed også gennem 2 grænsekontrollerfor at komme til Dubrovnik. Heldigvis havde vi passene med.

De 2 billeder herunder er fra Bosnien-Hercegovina.

 

Vel ankommen til Dubrovnik var næste problem at finde en parkeringsplads, men efter lidt ventetid lykkedes det dog at få placeret bilen på en meget dyr parkeringsplads ganske tæt på en af indgangene. Kort efter gik vi gennem en af portene ind til selve den gamle by for nu skulle vi på oplevelse. Kort efter stod vi foran en trappe, der førte langt ned, og Bent opgav at forcere den, og slog sig ned på en cafe.

Jeg gik ned og befandt mig på et jævnt og plant niveau helt nede. Her var vældig flot, men også rigtig mange mennesker overalt. Gik tilbage til Bent, og så forsøgte vi at finde en mere jævn indgang. Efterhånden var tiden dog blevet ret fremskreden, så vi endte med at vende næsen hjemad. Så vi har stadig Dubrovnik til gode, men så skal det være på en anden årstid.

 
  Vi brugte meget tid på hotellet og promenaden lige i nærheden. Vi slappede af og nød vejret og livet omkring os. Mit yndlingssted var hotellets cafe med den skønne udsigt ud over havet. Skønt at sidde her i skyggen med en bog, og samtidig mærke livet rundt omkring.
     

lVi havde et flot og veludstyret køkken i hotellejligheden, men vi holdt også ferie fra madlavningen. Det var bestemt ikke noget problem at finde mad, men det man kunne købe i promenade-restauranterne var nu ikke det helt store. Hotelrestauranten var lidt bedre.

Kartoffelspyddet her var dog rigtig lækkert og ganske imponerende at se på.

 
  Den sidste dag skulle en vigtig beslutning tages: hvilken magnet skulle med hjem? Vi køber ikke mange souvenirs, men en magnet eller to er en fast tradition.Og der var rigeligt at vælge imellem i de mange boder i Makarska.
 

Vores hotel var nyt, stort og flot og beliggenheden var fantastisk. Selve hotellejligheden var også stor og flot. Vi var nu bare lidt skuffede over bagsiden - det havde vi ikke lige været opmærksomme på, da vi bestilte rejsen.

Kroatien var et spændende bekendtskab med vildt smuk natur, så vi vil gerne dertil igen - dog på en anden årstid med færre turister. Vi fik masser af sol og sommer, men ikke så mange oplevelser, som vi ellers er så glade for.

Vi var i Kroatien 20.8.-27.8.2016. Vi rejste med Apollo og boede på Romana Beach Resort i Makarska.